Info til jagtlægger

Vejledning til jagtlæggere 2017

På feltets vegne tak fordi du har påtaget dig at arrangere en jagt. 

Inden
Jagtledelsen kontaktes med henblik på tid og sted. (6 – 12 mdr. før jagten). Jagtlægger undersøger hvordan tilskuere kan færdes på jagtdagen (cykel, bil, arrangeret fælleskørsel). Det aftales med jagtledelsen om der deltager ponyfelt. Mødested opgives med nøjagtig adresse (til GPS-brug).

Jagt i statsskovene under naturstyrelsen (NS)
Ønskes jagten lagt helt eller delvist i statsskove under NS, skal det hurtigst muligt meddelt jagtledelsen (p.t. Henrik  Friis), som i henhold til samarbejdsaftalen med NS distrikterne København, Nordsjælland og Sjælland Øst , ansøger NS om jagtridning i et alle flere skovområder. Jagtledelsen er ansvarlig overfor NS, men når generel tilladelse er givet, sker kontakten direkte mellem jagtlægger og NS distriktet.

Rute indtegnes på kort med angivelse af mødested og forhindringer inkl. grøfter. Sendes til godkendelse hos lodsejer(e). Der ansøges om nødvendigt om køretilladelser til såvel bygning som nedtagning af jagten.

Antal felter og navne på officials aftales med jagtledelsens repræsentant 1 – 2 mdr. før jagten. Herefter spørges dine officials-emner. Hvis en af de godkendte officials har forfald skal ny official godkendes af jagtledelsens repræsentant.  Master skal være på Masterlisten.  Husk at dine officials også er byggeholdet, de skal kunne bygge forhindringer, de skal kunne gå 12 km. de skal have overskud og kunne ride forrest. En uerfaren ræv kan med fordel ride sammen med en erfaren.  Ved evt. akut mangel på official anvendes et jagtledelsesmedlem.
Bagmastere skal så vidt muligt godkendes af jagtledelsesrepræsentanten. Bagmastere bør deltage i bygning af jagten/ gennemridning.

Rutens afslutnings sted oplyses så tidligt som muligt til Mette Kaufmann som lægger det ind på vores hjemmeside under nyheder.

Jagten gennemrides/gennemgås med jagtledelsens repræsentant. (2 – 4 uger inden jagten).

Første hjælp. Jagtlægger aftaler med jagtledelsens repræsentant, hvem der på jagtdagen sørger for at have en 4x4 hjulstrækker til rådighed med Sportsrideklubbens nødhjælpstaske. Jagtlægger rekvirerer tasken og sørger for, at den videregives til næste jagt. Bæreren af nødhjælpstasken skal have et kort over ruten, hvor alle spring er indtegnet med nr. Envidere skal bæreren og alle officials have kort med alle spring indtegnet med nr. og hinandens mobil tlf.nr. .Rutekortet SKAL være markeret med adresser/GPS på nærmeste mødested hvortill der kan rekvireres ambulance rundt på ruten. Husk også evt. køretilladelse til jagtdagen.

Materiel, lastbil, satelitbil med trailer: Antal byggede forhindringer opgøres, således at forventet forbrug af materialer kan bestilles senest 14 dage før jagten.
Der skal gives besked til Henrik Friis om SPR’s materiel og biler/trailer skal benyttes.

Satelitvogn/trailer skal også bestilles og afhentes, samt bringes tilbage til Donse i Hørsholm af jagtlægger.
Hvis jagtlægger ønsker at bygge med SPR`s materiel før normal byggedag, skal det koordineres med ansvarlig fra jagtledelsen.
Når jagten er bygget skal der via sms gives besked til Henrik Friis (40 115 173) hvis der i henhold til bilernes materiellister er mangler eller der er ødelagt værktøj.

Jagtbygning.
Jagten gennemrides så vidt muligt med officials. (Ugen inden jagten).
Hvis jagtlægger benytter ikke SPR-materiel, skal jagtlægger selv sørge for transport før/efter bygning. Chauffør (Brian) kan skille forhindringen hvis SPR-materiel indgår.

Jagten bygges typisk dagen før, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt med den ansvarlige fra jagtledelsen, og nedtages senest dagen efter jagten. Chaufføren (Brian) skal se alle forhindringer, han kører ligeledes Toyota ruten rundt, hvis han ikke kører lastbilen. Jagtlægger har fremstillet kort over ruten med angivelse af forhindringernes placering og nr. til hjælp for chaufføren, der skal nedtage forhindringerne. Samme kort er uddelt til officials ved gennemridning af jagten, bæreren af nødhjælpstasken, og uddeles i et antal på ca. 20 til tilskuerne på jagtdagen.

Hvis man regelmæssigt rider jagt, har man – før eller siden - en moralsk forpligtelse til at bidrage med selv at arrangere en jagt. Jagtryttere med gode forbindelser til lodsejere eller kendskab til egnede områder, hvor der ikke tidligere er lagt jagt, opfordres særligt til at benytte sig af dette, enten ved selv at lægge en jagt eller ved at formidle kontakten til jagtledelsen.
Det er et stort arbejde at lægge en jagt, men jagtlæggeren kan regne med al nødvendig støtte fra jagtledelsen og fra andre jagtryttere. Det er en stor tilfredsstillelse at arrangere en jagt, det giver respekt og anerkendelse blandt jagtrytterne, og man deltager i konkurrencen om ”årets jagt”, der bliver annonceret på Jagtrytteraftenen i januar.

Økonomisk er der ikke tale om større udgifter: Jagtlæggeren skal sørge for morgenmad og frokost til byggeholdet samt drikkevarer. Hvis det er muligt, og årstiden er til det kan jagtlægger opfordre til, at der medbringes madkurv efter jagten samt finder/anviser et egnet sted, hvor alle kan sidde sammen.

Der har været eksempler på at en lodsejer - også et Statsskovdistrikt - har forlangt et større beløb for at give tilladelse til at arrangere jagt. Denne praksis er meget ubehagelig og kan i den sidste ende betyde store begrænsninger i vores muligheder for at ride jagt. Bliver en jagtlægger mødt med et sådant krav, bør hun/han straks henvende sig til Jagtledelsen, så vi ved fælles hjælp kan vurdere, om vi skal vælge et andet terræn.

Børn og hunde må ikke medbringes på byggedagen af hensyn til sikkerheden.
Der må ikke sidde personer på ladet af Toyota og trailer på offentlig vej.

 

Valg af terræn.
Hvad angår tilladelse, er det naturligvis nemmest at lægge jagt i et område, hvor der kun er en lodsejer, der skal spørges: et skovdistrikt (www.sns.dk) eller et gods. I alle tilfælde er det dog afgørende, at jagtlæggeren har alle nødvendige tilladelser i god tid inden jagten skal bygges. På grund af landbrugets effektivisering er der kun adgang til stubmarker i få dage eller uger om efteråret, og på mange godser er der bekymring for, at jagtridning skræmmer vildtet til skade for jagtindtægterne.

Mødestedet skal være i nærheden af parkeringsmulighed for både 4 hjulstrækkere med trailere og for lastbiler. Der skal være plads til at rytterne kan samles til parole. Afslutningsstedet bør ikke ligge for langt fra starten.
Oplys afslutningssted til Mette Kaufmann i god tid inden jagten så afslutningsstedet bliver lagt på hjemmesiden.

Jordbundens beskaffenhed er meget vigtig. Ofte består hele jagtfeltet af ca. 80-100 ryttere, så det nytter ikke, at bunden kun kan holde til de første 10 – 20 heste. Hvis man ikke er sikker på at bunden holder, når det har regnet meget i dagene før jagten, er det nødvendigt at have en alternativ rute parat. Stubmarker er ofte rigtig gode, mens pløjemarker oftest er uegnede. Variation mellem skov og marker er altid godt, og bakker forhøjer også kvaliteten af jagten.

Ruten
En let jagt i starten af en sæson er ca. 10 km. lang og har 30 – 35 forhindringer. Kørejagterne midt i sæsonen er 12-15 km. med 30 – 35 forhindringer. Jagtledelsen har besluttet at ingen jagt må have mere end 35 forhindringer. Ruten skal tilrettelægges således at rytterne mest muligt fornemmer at de er på ”rigtig” rævejagt, d.v.s. så lidt ridning på ridestier som muligt. Det er en gylden regel, at man ikke krydser sit eget spor. Dels føles det formålsløst at ride en etape, springe et antal forhindringer for blot at komme tilbage til starten, dels er der risiko for, at to felter krydser hinanden.
Ruten skal inddeles i etaper (med eller uden spring) af 1 til 3 km længde, med mellemliggende skridtrepriser. Første reprise kan blot være en opvarmningsgalop med ingen eller få spring. Medmindre jagten er kort, er det altid populært med en pause og en forfriskning. Husk også at vore tilskuere bliver rigtig glade, hvis de kan se nogle forskellige spring, og at en glad tilskuer kan være af stor betydning for den jagtrytter, der har tilskueren med.

Forhindringerne
For at gøre jagten så ”ægte” som mulig er naturforhindringer at foretrække: kævler, risbunker, grøfter, stengærder. Opbyggede forhindringer skal passe så godt som muligt i naturen.
Størrelsen af forhindringerne er ofte til debat: en forhindring må ikke være højere end 110 cm., og det gælder kun, hvis bunden er perfekt. En forhindring kan være for lille, så hesten ikke respekterer den og slår på eller styrter. Grøfter med kanter, der ikke er meget faste, kan forbedres med en lille reck eller blot en bom fastgjort på grøftens forkant. Halmballer (bigballer) må ikke anvendes som spring. Små halmballer kan lægges som fyld i bomspring. Farlige huller, dæksler eller trådhegn skal tydelig markeres. Hvis terrænet er kuperet, skal der tages hensyn til at hestene hurtigere trættes. Forhindringerne skal anbringes velmotiverede og ikke stå frit på en mark og skal være regulære så hestene ikke bliver overraskede. Alle forhindringer bør have en grundlinje, der hjælper hesten med at bedømme afsættet.
Relaterede afstande bør undgås ( afstanden bør mellem forhindringer være mindst 25,5 meter) . Hvis de forekommer, skal der tages højde for at der rides i jagttempo.
Det er vigtigt at bygning af jagt og spring ”går i arv” fra erfarne jagtlæggere til nye.

Bygning af jagten
På byggedagen, typisk dagen før jagten, er alt forberedt: ruten i detaljer, antal forhindringer og disses placering. Byggeholdet mødes kl. 7.00 med 4 hjuls trækker/lastbil med byggematerialerne. Hele ruten gås igennem af officials således at flasker, tråd og lignende kan fjernes, og eventuelle huller kan markeres. Hvor det er muligt bygges gerne i 2 eller 3 byggehold. Kl. ca. 10 spises den medbragte morgenmad, og frokosten indtages, når hele jagten er bygget. Jagtlægger sørger desuden for drikkevarer: Vand, øl og portvin.

Ridning af jagten
Som ræv må man have en hest, der springer sikkert og uden hjælp fra feltet. Jagtlægger rider typisk ræv i første felt. Hvis der er to jagtlæggere, er det praktisk, at de rider i hvert sit felt. Det er i alle tilfælde vigtigt, at alle officials kan ruten. Alle officials skal have været ruten igennem og set alle spring. Hvis en ræv eller master ikke kan ride på jagtdagen, vil jagtledelsen udnævne en afløser. Rævene skal følge Masters anvisninger og hele tiden holde sig orienteret om afstanden til Master. En af rævenes roller er at markere om man kan ride ved siden af hinanden eller én og én. Ved bred front, trækker rævene 20-30 meter foran master, så hele feltet kan se dem, og viser hvor bredt der kan rides, samt hvornår man skal ind på plads igen.

Bagmaster, (se vejledning på spr. hjemmeside) vælges af jagtlægger eller feltets master. Bagmaster skal være godkendt af jagtledelsen. Bagmasteren skal instrueres om funktionen og skal helst have været med til at bygge /gennemride jagten. Det er vigtigt, at master og bagmaster har kontakt gennem hele jagten. Master har den øverste myndighed, men kan uddelegere. Der skal gives besked til efterfølgende felter hvis der er problemer med rute/ bund/ spring/ mm.
Husk at alle official skal have hinandens tlf.nr. samt nummer til den person som har nødhjælpskufferten.
Hvis en forhindring ødelægges må publikum ikke opbygge den. Forhindringen skal normalt udgå, dog kan master besigtige og godkende reetableringen. Hvis forhindringen udgår meddeles dette til de øvrige felter.

Efter jagten
Hvis der er mulighed for fælles madkurv, hvis jagtlægger vil give frokost eller andet, skal man huske at give besked herom, så vi kan få det med i programmet. Ved medbragt frokost er det en god ide at anvise et areal, hvor rytterne kan sidde samlet og spise.
Chaufføren vil tage jagten ned, men det er en god ide at tjekke, at alt er ok bagefter. Har man sat pinde op til vejvisning, skal disse i nogle områder væk igen.

God jagtbygning